Sankt Hans i Nordbyen

Tag familien med i Nørrevangsparen den 23. juni og fejr Sankt Hans i Nordbyen.

Tag picnictæppet under armen og børnene i hånden og kom til Sankthansfest i Nørrevangsparken søndag den 23. juni kl. 18-21.

Randers Kommune og Bysekretariatet inviterer til en hyggelig aften med masser af aktiviteter. Spil basket med Randers Cimbria, fodbold med Randers Nord IF, beachvolley med Randers Volleyballklub eller slå dig ned i picnicområdet og nyd de skønne omgivelser. Der er mulighed for at købe både mad og drikkevarer til arrangementet, men det er også tilladt at tage sin egen mad med.

Bålet tændes efter næstformand for sundheds-, idræts- og kulturudvalget, Pia Moldt har holdt båltale kl. ca. 19.45.

Praktisk

Sankthansfesten foregår i Nørrevangsparken, der ligger lige ved siden af Nørrevangsskolen. 

Arrangementet starter kl. 18 og slutter kl. 21.

Næstformand for sundheds- idræts- og kulturudvalget, Pia Moldt, holder båltale ca. kl. 19.45, hvorefter bålet tændes.

Der er mulighed for at købe drikkevarer og mad i Nørrevangsparken.

Combat Boxing Randers og Mosters2Go står bag salget. Medbring gerne kontanter.

Der er rig mulighed for at slå sig ned med et tæppe eller i picnicområdet og nyde sin medbragte mad.

Der er mulighed for parkering på Nørrevangsskolens parkeringsplads, Glentevej 15, 8930 Randers NØ. 

Der er mulighed for at låne toilettet i Randers Nord IF's lokaler på Nørrevangsskolen.