
Påskejagt samlede familier på Nordre Fælled
Der blev jagtet påskeæg for den helt store guldmedalje på Nordre Fælled i påsken. Se billederne her.
Onsdag den 16. april blev Nordre Fælled forvandlet til et hyggeligt påskeunivers, hvor alle var inviteret til påskejagt i det fri. Børn og voksne i alle aldre deltog i jagten på poster, gåder – og ikke mindst påskeæg.
Langs ruten var der gemt små opgaver, som deltagerne skulle løse sammen, inden de til sidst fandt frem til en stor påskerede fyldt med chokoladeæg. Stemningen var høj, og naturen bød på forårssol og glade grin i takt med, at posterne blev fundet.
"Vi er glade for, at så mange familier havde lyst til at bruge dagen sammen med os i naturen. Det er dejligt at se, hvordan Nordre Fælled kan danne rammen om både leg, læring og fællesskab," lyder det fra arrangørerne hos Randers Kommune.
Arrangementet blev afholdt af Randers Kommune og Bysekretariatet.