Inspirationskatalog: Din, min og vores historie

Formål

Dette katalog er skabt til inspiration for den kunstner, der udvælges til at kreere det kommende gavlmaleri på Nørrevangsskolen i Randers Nordby. Kataloget er blevet til på baggrund af en deltagelses-proces, hvor Nordbyens borgere har haft mulighed for at fortælle og indsende deres historier om, minder fra og drømme for lokalområdet. Tanken er således, at beboernes refleksioner og samtaler skal danne udgangspunkt for kunstnerens kreative proces. Samtidig kan kataloget nu stå som et nyt perspektiv i en fortsat samtale mellem borgerne i Randers Nordby.

Katalogets opbygning

Inspirationskataloget består af tre dele:

1. Dokumentation af projektet DIN, MIN og VORES historie samt en kort beskrivelse af området
2. Tematisk behandling af de deltagende borgeres bidrag
3. Opsamling.

Efter det indledende afsnit om projektet, processen og metoden forhistorieindsamlingen, introducerer inspirationskataloget de fem temaer, som forekommer hyppigst blandt deltagernes bidrag. De fem temaer optræder i vilkårlig rækkefølge og bærer titlerne:

• Kultur og mangfoldighed
• En aktiv bydel
• Ud i det grønne
• Minder fra engang
• Samtaler på tværs.

Kapitlernes opbygning

Hvert tema indledes med en titel og et ikon samt fire nøgleord, der beskriver temaet. Under hvert temakapitel er så en kort introduktion til emnet, citater fra de deltagende borgere samt billeder fra Nordbyen.

Partnere

Med projektet 'Din, min og vores historie' skabes et nyt kunstværk i Randers Nordby på baggrund af en deltagelsesproces med bydelens borgere. Projektet er iværksat af Bysekretariatet, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Nørrevangsskolen og ledes af kunstbureauet KOLOSSAL og konsulentbureauet Urban Goods.

Projektet er en del af 'Al Verdens Kunst', et treårigt kunst- og kulturprojekt i Nordbyen, der er støttet af Slots- og kulturstyrelsen med knap 1,2 mio. kr. Kunstværket bliver det andet af to store landart installationer i projektet.

Din, min og vores historie

Din, min og vores historie bliver til kunst!

I 2024 skal Randers Nordby have et nyt stort kunstværk på Nørrevangsskolens ydermur ud mod Nørrevangsparken. Ingen ved endnu, hvad værket kommer til at forestille, for det er nemlig dine, mine og vores historier om og fra Nordbyen, der skal danne inspiration for kunstneren.

Derfor indsamles 'Nordbyboernes' drømme, minder og fortællinger fra området. På den måde danner historiesamlingen udgangspunkt for kunstneren samtidig med, at vi sammen skaber en fælles fortælling om Nordbyen og de mennesker, der bor her i dag.

Sådan har budskabet lydt fra Bysekretariatet, Randers Kommune, Randers Bibliotek, Randers Bolig, Nørrevangs-skolen, Museum Østjylland og St. Andreas Kirke siden september.

På plakater, sociale medier, et stort banner og fra mund til mund var opfordringen til "Nordbyboerne": Del din historie, og bliv en del af fortællingen.

Processen omkring - Fællesaften på Nørrevangsskolen

Historieindsamlingen blev officielt skudt i gang med en fællesaften på Nørrevangsskolen den 21. september. Her blev bydelens beboere inviteret på historiebazar, bydelsvandring og fællesspisning. Aftenen startede med et musikalsk indslag fra en gruppe lokale rappere, ført an af Eliasusm og Scottie Racks. Hertil deltog unge som garvede borgere i workshops med Randers Bibliotek, Randers Stadsarkiv, Bysekretariatet og KOLOSSAL.

Efter forskellige indspark fra Nørrevangsskolens leder, lederen af de lokale KFUM Institutioner, den lokale præst samt en introduktion til Street Art ved KOLOSSAL, trillede historier og anekdoter fra området ind som små videointerviews og indlæg på den åbne digital historieblog. Hertil skabte Nørrevangsskolens elever deres helt egne fortolkninger af street art værker.

Historieindsamling

Siden fællesaftenen på skolen er der kommet en masse drømme, historier og minder fra Nordbyen til. De udformer sig som indlæg på projektets historie-blog, e-mails til projektets mailadresse og SMS’er til projektets telefonnummer. Gennem den samlede mængde af historier tegner der sig således et billede af, hvordan Nordbyen i dag opleves af dens beboere, og hvilken fortælling de sammen ønsker skabe gennem deres kommende kunstværk.

Send en mail med din historie om Nordbyen til dinminogvoreshistorie@randers.dk.

Send en sms eller ring og fortæl din historie om Nordbyen på tlf. 71 79 10 71.

Del din historie om Nordbyen på bloggen.

Skriv din fortælling om Nordbyen og læg den i historiekassen i Sankt Andreas Kirke.

En divers bydel

Det nordlige Randers er en sammensat bydel, der i daglig tale går under betegnelsen ’Nordbyen’. I dag består Nordbyen, udover dens villakvarterer, også af fem boligområder, der siden 2021 har været omfattet af den boligsociale helhedsplan. Området rummer en bred etnisk diversitet, ligesom beboerne repræsenterer forskellige livsformer, traditoner og familiesammensætninger

Gennemsnitsalder

20 % af Nordbyens beboere er mellem 0-18 år, 11 % er mellem 19-29 år, 23 % er mellem 30-49 år og 46 % over 50 år. Dette giver en gennemsnitsalder på 44 år for området.

Familiesammensætninger

Mens 29 % af bydelens beboere indgår i børnefamilier og 29 % bor i par, lever hele 42 % som singler.

Nordbyens historiske udvikling

Ca. 2000 f.v.t.: De første mennesker bosætter sig i det område, der i dag er Nordbyen.

Ca. 1000: Vikingetiden: Der er i dag rester af to gravhøje ved Randers Ydervang og Mariagervej, der vidner om Vikingetiden i området.

1536: Reformationen: Jorden i området er frem til reformationen ejet af egnens klostre.

1554: Reformationen: Randers Købstad får retten til området.

1743: Randers får fuld ejendomsret for 243 rigsdaler, og jorden fungerer som græsnings arealer for kvæg og jordlodder.

1860: Man begynder at bebygge området.

Slut 1800: Industrialiseringen - hastigt voksende til strøm af arbejdere skaber et enormt behov for nye boliger.

1905-1906: Et vandtårn på Hobrovej og et elværk på Mariagervej opføres for at imødegå det stigende behov for forsyninger af vand og el nord for bykernen.

1919: Nordre Kirkegård anlægges på baggrund af den stigende befolkningstilvækst.

1941: Kasernen ved Mariagervej bygges og fire store almennyttige boligforeninger grundlægges.

Midt 1950'erne: På den tidligere ungskueplads mellem Nørregade, Hadsundvej, Glarbjergvej og Nordre Kirkegård opføres en ny bydel med skole og bibliotek.

1968: Den første blok i Jennumparken står klar til indflytning og harmoderne faciliteter som elkomfur, dybfryser og automatiskvaskemaskine.

1970'erne og 1980'erne: Store villakvarterer skyder op i Nordbyen.

1976: Nørrevangsskolen opføres på Glentevej.

1990: Jennumparkens boliger gennemgår renovering og får bl.a. udvendig beklædning med vinterhaver, der skjuler den grå beton.

2009: Bysekretariatet etableres med formålet at varetage den boligsociale indsats i Randers.

2018: Glarbjergvej-området får et kvarterløft, og der åbnes op mod byen, skabes gode udelivsfaciliteter og stisystemet til Nørrevangsskolen forbedres.

2023: Nye fællesarealer og nyt aktivitetsområde indvies ved Jennumparken.

• Kultur og mangfoldighed
• En aktiv bydel
• Ud i det grønne
• Minder fra engang
• Samtaler på tværs.

Kultur og mangfoldighed

Randers Nordby danner rammen om en mangfoldighed af mennesker. Her deler børne familier og enlige, ungdomsklubber og menighedsråd deres hverdag. Her rummer lejligheder, huse, fællesarealer og institutioner et hav af forskellige kulturer, livshistorier og drømme. Nogle er kommet til Nordbyen i ønsket om at skabe en sikker fremtid for den næste generation, andre er vokset op i området og ønsker aldrig at skulle derfra.

I boligområderne ved Gl. Jennumparken og Glarbjergvej, nær Nørrevangsskolen, har omkring 40%af beboerne andre baggrunde end dansk. Med den blandede beboersammensætning følger forskellige madkulturer, religiøse praksisser og sprog, og det er helt unikt, at Nordbyboerne mestrer tyrkisk, somali og bosnisk såvel som flydende randrusiansk.

Med nordbyboernes egne ord

"Jeg flyttede til Mariagervej fra Iran for to år siden. Jeg kan godt lide at bo på Mariagervej, fordi vi har nogle naboer, der hjælper os med alt muligt. Og der er nogle butikker i nærheden, hvor vi bor. Min mor har mange iranske venner, der bor tæt på os. Den skole jeg går på er Nørrevangsskolen, og det er tæt ved vores hus, hvor vi bor."

"Når jeg tænker på Nordbyen, tænker jeg på multikulturelle folk og mange store skoler."

"I vores familie er vi vilde med, at der er så blandet en sammensætning af beboere. Her er både børnefamilier, enlige, par og ældre fra alle kulturer og religioner blandet sammen. Der er som oftest børn på legepladserne, og den nye (gamle) svævebane er blevet fixet, og den er megasej!"

"Jeg vidste intet om Randers, da jeg bosatte mig her og havnede i en lejelejlighed i Nordbyen. Opgangen var fuld af varme, hjælpsomhed og et fantastisk fællesskab på tværs af køn, alder og kultur. Jeg brænder netop for at skabe den gode historie om os der bor her, at fortælle og vise, at selvom vi ikke altid er dem, der råber højest, så har vi brug for at blive hørt."

"Jeg føler mig heldig, fordi min verden er så stor. Jeg oplever og lærer hele tiden nyt. Mine børn ved så meget om, hvad der sker i andre lande, hvad det vil sige ikke at tage fred og sikkerhed for givet, for de møder det i deres hverdag. Mine børn vokser op i en kultur, hvor de kan undre sig, hjælpe og forstå, at ikke alles livsvilkår altid er de bedste. Det tror jeg på, skaber børn og senere voksne med større indlevelse og empati for andre mennesker."

"Jeg elsker min Nordby og de mennesker, som bor her og skaber de gode historier."

En aktiv bydel

Nordbyboerne forbinder deres bydel med alsidige aktiviteter og aktive fællesskaber.

På de nye fællesarealer, legepladser, panna- og padelbaner mellem områdets boligkomplekser blander børnegrin sig med lyden af rullende skateboards og løbehjul.

Nordre fælled summer af hundeluftere, motionsløbere, cykelklubber og folk, der er på vej ud på dagens grønne gåtur.

Nørrevangsskolen er Randers' officielle elite-idrætsskole og tilbyder derfor morgen træning til Team Danmark-eleverne, ligesom de integrerer bevægelse som element i den almene undervisning.

Gennem tiderne har den gamle skole rummet alt fra Martha-kurser til knallert-kørsel, mens beboerne nu søger mod de frivillige fællesskaber og foreninger for et kreativt fix.

Her samler blandt andre Nørklecaféen Nordbyens "strikkere" om kaffe, snak og nye kreationer.

Med nordbyboernes egne ord

"jeg tænker på fællesskab! Jeg har mange venner, og der bliver lavet mange ting, aktiviteter og alt sådan noget i byen. Og så er her meget stort, og der er meget kultur derhenne (i Jennumparken). Og herovre (på skolen) skal de til at male sådan et stort maleri, og vi er i gang med at inspirere til ting, og så kan det være, de vælger vores historier!"

"Nogle gange kan jeg lide at tage til Falken og spille fodbold med mine venner eller bare sidde og hygge der. Så tager vi også til Coop og køber noget at drikke og spise, og det er meget sjovt. Og nogle gange kan jeg lide at køre med mit el-løbehjulrundt om falken med minevenner."

"Mit bedste minde er, hvordan Nørrevangsskolen rummede håndbold, ungdomsklubben, skaterampen og var et samlingspunkt for rigtig mange unge, der havde brug for et sted at gå hen. Marta-kurser, knallertkørekort, sport, fester og fællesskab… Alle sammensteder for folk, uanset forudsætninger og interesser."

"Jeg drømmer om et Street House, med skatehal, street basket og meget mere, hvor jeg som pædagog skal arbejde og være med til at sikre fællesskaber, på tværs af kultur, køn og alder. Indenfor skole og fritid, er bydelen privilegeret med engagerede og yderst kompetente med arbejdere, som brænder for at gøre en forskel for bydelens borgere. Der er stor fokus på idræt både i og udenfor skolen og Nørrevangsparken bruges af store og små, både i skole og foreningsregi, hvor børn på kryds og tværs spiller fodbold, basket, kører på ramper, cykler og meget andet. Mange familier slår sig om sommeren også ned på tæpper med mad eller tager sig en lur i solen på bakkerne, som om vinteren forvandles til de bedste kælkebakker."

Ud i det grønne

I tidernes morgen prægede vikingernes gravhøje Nordbyens landskab, mens området senere blev omlagt til marker og landbrug.

Selv om industrialiseringen samlede både folk og erhvervsliv i byen, bliver det nordlige Randersfortsat betragtet som en grøn bydel. Nu dyrkerbeboerne de omkringliggende oaser som små åndehuller i hverdagens trummerum.

Det er blandt andet den stille tur gennem Nordre Kirkegård, et godt spil basket i Nørrevangs-parken og forsøget på at spotte vilde dyr i Nordre Fælled, der får Nordbyens borgere ud i den friske luft. Samtidig udgør de grønne baggårde og stisystemer kulisserne til rejsen fra A til B for mange i området.

Med nordbyboernes egne ord

"Da jeg var yngre, ville jeg nogle gange gå ned på Nordre Fælledfor at se på dyrene. Det lugtede altid forfærdeligt dernede dyrene har jo ikke ligefrem deodorant på. Jeg kan dog ik' rigtig huske noget fra dengang, bortset fra de der planke-gå-broer, eller hvad du kalder dem. De var altid ustabile, det føltes som om jeg skulle falde hver gang jeg tog et skridt på de våde planker."

"Når jeg tænker på Nørrevang, så tænker jeg på fællesskab og naturen her. Det er bare fedt, at det bliver ved i 2024 og 2025, og at det bliver bedre og bedre!"

"Jeg vil gerne mindes Nordre Fælled og de dyr, man kan se en tidlig morgen, såsom rådyr, harer og sågar ræve samt den skønne fuglesang. Kommer jævnligt i Randers Cykelklub og mindes tit, når man mødtes i forbindelse med diverse aktiviteter."

"Det er svært at sige, hvad mit bedste minde er præcist, fordi der er så mange. Især gåture med min hund på Nordre Fælled har betydet meget for mig. Har ganske vist ikke hund længere, men jeg går stadig ture på Nordre Fælled. Sommetider har jeg en affaldssæk og snapper med for at samleaffald. Altid hyggeligt at have sodavand og madpakke med og nyde i Myretuen."

Bonusinfo

Den boligsociale helhedsplan 2021-2025 omfatter fem adskilte boligområder, herunder de to boligområder Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området nær Nørrevangsskolen.

Visionen er, at Randers skal være en by i balance, og boligområderne skal kunne tiltrække en blandet beboersammensætning, have en sund boligmasse samt byde på et stærkt foreningsliv og gode rekreative muligheder.

Minder fra engang

Nordbyen er hjem for flere generationer, og det må siges at være en sand kærlighedserklæring, at så mange af dens beboere er blevet i området hele livet igennem.

Her har de, ligesom Nordbyens børn gør det i dag, dannet minder om skolekammerater, fodboldkampe og familieudflugter. Nu kan de tænke tilbage på en barndom, hvor fangelegen slangede sig gennem Infanterivej, Glentevej og landede i græsset ved Nørrevang.

For denne generation har Nordbyen en særligplads, og bydelen ses som et sted, man skal bevare og passe på. De har bevidnet byens transformation og set de gamle kolonihaver blive til nye lejlighedskomplekser.

Det er en udvikling, der kan vække blandede følelser og sende tankerne tilbage til 50’erne og 60’-ernes Randers, hvor tilrejsende cirkusser og dyrskuer samlede byens børn og voksne.

Med nordbyboernes egne ord

"Barndommen i midt 50’-erne. Vi legede udenfor Larsens Dyrepark på Mariagervej. En god legeplads ved infanterivej. Go-to legen var cowboy og indianer med flitsbuer lavet af grene."

"En samtale mellem ung og gammelaffødes. Fortællinger om blokke, der er bygget. Asfalt, der er blevet lagt ovenpå hjulspor på Nørrebrogade. Lønninger fra før i tiden. De gamle fortæller om dengang, man kunne købe cigaretter til 2 kr. for en pakke Gammel til ung: hvordan ser du dit liv i Nordbyen? Jeg skal være brandmand i Nordbyen."

"Ved Nørrevang var der cirkus med telt og det hele. Det var et anderledes cirkus end i dag. Artisterne var noget andet. Vi var afsted i cirkus med vores forældre. Man mødtes med de andre, man kendte, og hilste på dem. Men der var selvfølgelig også dem fra den anden side af gaden, som man ikke hilste på ... De kom jo fra den anden side af gaden."

"Jeg vil gerne mindes om de ting, som er foregået der, hvor gavlmaleriet kommer til at være. Det årlige dyreskue, hvor folk kom fra nær og fjern og viste deres dyr frem. Og Nordbyens Boldklub, der holdt til her og spillede mange fodboldkampe. Både juniorer og seniorer spillede her. I starten klædte Nordbyens boldklub om i garagerne på Glentevej. De mest irriterende fodboldkampe var dem, der blev spillet i efterladenskaberne fra dyreskuet."

Samtaler på tværs

Det står klart, at Nordbyen er sammensat af folk i alle aldre og livssituationer samt af forskellige etniciteter, orienteringer og sprog.

Et alsidigt og mangfoldigt lokalsamfund er en kæmpe gave, men det kan også præsentere sig som en stor udfordring. Forskellighed kan lede til misforståelse og distance i stedet for nysgerrighed og horisontudvidelse.

For hvem er egentlig den nye nabo? Og hvad har vi overhovedet til fælles? Det er en samtale, der kan være svær at tage hul på - og det er noget, som flere ’Nordbyboere’ efterlyser hjælp til.

Én ting er nemlig sikker: Det fælles ønske om at skabe en åben og imødekommende bydel med plads til at være præcis som man er.

Med nordbyboernes egne ord

"Vi har alle et ansvar for, at vi har et rart sted at bo og være. Både ung og gammel. Dyrk det lokale, og tal med din nabo. Hils på manden, kvinden, barnet og den unge, du møder på fortovet."

"En hel unik bydel. Flyttede på Løvenholmvej for 13 år siden med min hund. Det var først meningen, det skulle være midlertidigt, men er faldet godt til i et område med mange gode aktiviteter, skøn natur, masser af kultur og masser af skønne mennesker."

"En gang var jeg og nogle af mine klassekammerater på vej hjem fra skole, så vi lavede en lille sneboldkamp, hvor en af mine venner kom til at ramme en bil. Bilen stoppede op og kørte tilbage. Vi løb alle og gemte os. Manden kom ud og råbte efter os. Manden råbte: typisk sådan nogen som jer."

"Engang skulle jeg ud at køre med min bror og min mor. Da vi så var ved et lyskryds, kom der en mand op til bilen og tog i dørhåndtagene, men min mor havde låst bilen, så han kom ikke ind.
Det viser sig så, at det var en dement mand fra plejehuset."

"Jeg ønsker en forskønnelse af området, så vi byder alle velkomne. Både dem, der bor her og dem, der kommer til. Vi vil støttes i at skabe et stærkt lokalsamfund, som skaber samtaler og møder på tværs."

"Min opfattelse er, at alle jeg møder i Nordbyen, altid er hjælpsomme og gavmilde: i vores bydel taler vi med hinanden. Jeg bydes så ofte ind på kaffe og en snak og får fantastiske historier med derfra fra mennesker, der drømmer om et bedre liv for dem selv og deres børn. Jeg tilbydes smagsprøver med inspiration fra de varmere himmelstrøg fra grillen i Nørrevangsparken, når hunden luftes og flere familier har slået sig ned under træerne til grill og snak til langt ud på aftenen."

"Vi har skrevet en sang til Nørrevangsskolen - som udsprang af sangen: 'Alle børn har ret' - en sang, som beskriver vores mangfoldighed, kulturforskelle, sammenhold og visioner for Nordbyens børn.
Sangen kunne måske skrives på væggen."

Sang: Alle børn har ret Nørrevangsskolen

Vers

Alle børn har ret
til at gå på Nørrevang
Alle børn har ret til at synge denne sang
Vi skal bruge vores hoveder
og lege dagen lang
Alle børn har ret til at komme godt i gang

Alle børn har ret
til at blive rigtig kloge
Alle børn har ret til at læse i en bog
Vi er børn i mange farver
og vi taler mange sprog
Alle børn har ret til at stig’ på skolens tog

Alle børn har ret
til at blive set og hørt
Alle børn har ret til at lave noget skørt
Vi kan klare hele verden
når bar’ vi bliver ført
Alle børn har ret til at bli’ en smule rørt

Omkvæd

For os kan Randers ikke bare glemme
Vi fra NØR! Og vi har hver vores egen stemme
Alle børn har ret
til at få en ven på NØR
Alle børn har ret
til at mød’ en åben dør

En del af et nyt narrativ

Gennem de seneste måneder har Nordbyens borgere haft til opgave at reflektere over de bedste ting ved deres hjemsted og de vigtigste håb og drømme for deres og områdets fremtid. Her træder lokalsamfundets mangfoldige kulturer, aktiviteter, grønne rammer og historiske udvikling frem som særlige karakteristika for bydelen. Gennemgående er også et stort fokus på og ønske om fællesskab; At tage et fælles ansvar for bydelen og de mennesker, der bor i den. At tale fælles om de styrker og udfordringer, som det nordlige Randers besidder. At møde hinanden med åbenhed og gensidig respekt.

Med projektet ’DIN, MIN og VORES historie’ eren samtale sat i gang, og nu bliver det kommende gavlmaleri på Nørrevangsskolen en chance for at fortsætte netop den samtale. Vedhver dag at minde ’Nordbyboerne’ om byde-ens nuancer, potentialer og muligheder, kan det nye kunstværk spille en vigtig rolle i bevægelsen mod en styrket og fælles fortælling om Nordbyen.

Nøgleord for Nordbyen

Kultur og mangfoldighed

• Generationsmøder
• Etniciteter
• Levede liv
• Kulturer

En aktiv bydel

• Kammeratskab
• Sammenhold
• Muligheder
• Kreativitet

Ud i det grønne

• Natur
• Dyreliv
• Fred og frihed
• Nordre Fælled

Minder fra engang

• Fri leg
• Nostalgi
• Fælles historie
• Familien på tur

Samtaler på tværs

• Naboskab
• Kulturmøder
• Fælles ansvar
• Hjælpsomhed

Aktivering af inspirationskataloget

Inspirationskataloget danner (udover inspirationskilde for kunstneren) vidnesbyrd om den fælles samtale, som flere af Nordbyens beboere allerede har taget del i. Det betyder også, at kataloget fortsat vil kunne spille en rolle for og skabe værdi mellem nordbyboerne. Dels giver citatsamlingen borgerne mulighed for, i ro og mag, at indoptage nye perspektiver på og fra deres naboer, og dels dannerkataloget dokumentation for, at projektet har været en åben deltagelsesprocesmed mulighed for at engagere sig og præge det kommende værk. Der er så ledes flere fordele ved at lade kataloget leve videre - ikke blot igennem det kommende gavlmaleri - men også til inspiration for Nordbyens borgere.

SoMe-serie

Temaer, tekstbider og citater fra kataloget kan offentliggøres løbende frem til indvielsen af det endelige værk i 2024. Det kan ske på samarbejdspartnernes hjemmesider, sociale medier og andre platforme. Dette vil bidrage til en fortsat opmærksomhed omkring både projektet og den fælles samtale

Undervisningsmateriale

Både katalog og værk kan aktiveres som en del af skoleundervisningen, dels som opfølgning hos de klasser, der har deltaget i projektet, og dels som generel samtalestarter i såvel danskundervisningen som samfundsfag eller klassens tid. Materialet kan ligge tilgængeligt som omdrejningspunkt for erfaringsudveksling i Bysekretariatets lektiecafé eller i ungdomsklubben.

Informationsbeskrivelse

Inspirationskataloget kan udgives til generel information om værk og proces. Det kan distribueres på Randers Kommunes hjemmeside, lægges blandt dagens avis og informationsflyerspå jobcentret, biblioteket og Nordbyens stamcafé MAD&MAD eller gives ud til områdets frivillige fællesskaber.

En anledning til at mødes

Både inspirationskataloget og det kommende kunstværk er oplagte anledninger til at samle institutioner, organisationer, politikere og borgere om en fælles indsats og udvikling af byen. Kataloget kan således danne grundlag for eller indgang til nye partnerskaber og samarbejder i Nordbyen.