Padel
Padelbanen i Jennumparken kan bookes af alle. Kom og prøv en sjov og dynamisk motionsform.
Er du til sved på panden? Så skal du prøve padelbanen i Jennumparken.
Kender du ikke til padel i forvejen er det heldigvis en nem sport at gå til. Sporten er en form for tennis, som spilles på en mindre bane og typisk med fire spillere. Det er en hurtigere og mere dynamisk form for tennis - og så er det rigtig sjovt. Alle er velkomne til at booke og benytte sig af banen, du skal dog selv medbringe udstyr og rydde op efter dig, når du er færdig.
Banen er en udendørsbane, der er åben hele året rundt. Banen bookes via RandersBoligs hjemmeside, og alle er velkomne til at booke og benytte sig af banen.